Konsultation

Klinikkens adresse er Hovedgaden 43, 1. Tv., 2970 Hørsholm. Hovedindgangen vender mod parkeringspladsen på vestsiden.

Når du ankommer i sekretariatet på 1. sal, bedes du registrere din ankomst ved at scanne dit fysiske eller elektroniske sygesikringskort til højre for indgangen. Så kan vi på vores skærme se at du er ankommet, også selvom vi ikke er tilstede i sekretariatet.

Hvis du har en aftale til blodprøve, bedes du registrere dit sygesikringskort i scanneren uden for laboratoriet i kælderetagen.

Konsultation foregår efter aftale. En standardkonsultation varer 15 min inkl journalføring og recepter. Visse årskontroller, børneundersøgelser, attester, procedurer og samtaler kræver længere tid. Online tidsbestilling kan ikke tage højde for dette - ring i stedet til klinikken, så der bliver afsat passende tid.

Forsøg at have een problemstilling pr konsultation. Det kan være vanskeligt at løse flere helbredsproblemer i een konsultation uden at det går ud over kvaliteten. Nogle problemer kan hænge naturligt sammen mens andre bedst behandles hver for sig. Har du flere problemstillinger, så overvej hvad der er vigtigst den pågældende dag og lav efterfølgende en ny aftale.